Sådan får dine budskaber form på video
Video i kommunikation kan være noget så enkelt som en kort optagelse, der viser, hvordan en kaffemaskine rengøres, eller en besked fra en foreningsformand før årets generalforsamling. Du behøver hverken et studie eller et stort budget for at komme i gang. Først skal du vide, hvad modtageren skal forstå, og hvorfor levende billeder passer til netop den besked. Derefter kan du vælge format, længde og udgivelsessted ud fra den konkrete opgave. Målet er at formidle dit budskab, ikke at lave noget, der ligner en tv-reklame.
Start med formålet med din videokommunikation
En video bliver hurtigt uklar, hvis den både skal præsentere en virksomhed, forklare en ydelse og besvare praktiske spørgsmål. Begynd derfor med én sætning om formålet. Den kunne lyde sådan: Efter videoen skal seeren kunne finde og rense filteret i opvaskemaskinen. Sætningen behøver ikke stå på skærmen. Den fungerer som din rettesnor, når du vælger indhold og skærer fra.
Tænk derefter på modtagerens situation. En ny medarbejder, der ser en introduktion ved sit skrivebord, har andre behov end en kunde, der står med en maskine og telefonen i hånden. Medarbejderen har måske brug for sammenhæng og forklaringer. Kunden har brug for tydelige nærbilleder og mulighed for at standse afspilningen mellem arbejdstrinene. Samme emne kan derfor kræve forskellige optagelser.
Overvej også, om video faktisk er det rette valg. Åbningstider og et kontonummer er som regel nemmere at finde og bruge på skrift. En bevægelse, en arbejdsgang eller en mundtlig velkomst kan derimod egne sig til billeder og lyd. Lad eventuelt en kort tekst ledsage optagelsen, så seeren ikke skal spole frem og tilbage for at finde praktiske oplysninger.
Beslut til sidst, hvad seeren skal gøre bagefter. Skal personen prøve et bestemt trin, tilmelde sig et møde eller blot kende baggrunden for en ændring? Vælg ét tydeligt mål. Så har du også et konkret grundlag for at vurdere, om indholdet løser sin opgave.
Vælg videoformat efter det, du skal forklare
Ordet videoformat bruges om flere forskellige ting. Det kan beskrive indholdets form, eksempelvis et interview eller en demonstration. Det kan også handle om billedets proportioner, altså om optagelsen er lodret, vandret eller kvadratisk. Hold gerne de to valg adskilt i planlægningen. Beslut først, hvordan budskabet skal vises, og derefter hvordan billedet skal passe til skærmen.
En demonstration passer til noget, seeren selv skal kunne udføre. Her er hænderne og genstanden ofte vigtigere end ansigtet på den, der forklarer. Et interview kan bruges, når en person skal forklare en beslutning eller sætte ord på sin faglige viden. En skærmoptagelse viser arbejdet i et program, uden at du behøver at filme en computerskærm med telefonen.
Tre enkle muligheder at begynde med er:
- En demonstration med nærbilleder af hvert arbejdstrin.
- En direkte forklaring, hvor én person taler til kameraet.
- En skærmoptagelse med en indtalt forklaring.
Lad derefter udgivelsesstedet styre billedets retning. En lodret optagelse kan passe til visning på en telefon, mens en vandret optagelse kan give plads til både en person og et arbejdsbord. Kontrollér de konkrete krav dér, hvor videoen skal offentliggøres, før du optager. Hvis du bruger flere hjemmesider til din videokommunikation, bør du kontrollere billedformat og læsbarhed på webmedia-sz.de
såvel som på de øvrige udgivelsessteder.
En enkel forklaring kan eksempelvis vare 45 sekunder, mens en gennemgang med flere trin kan kræve tre minutter. Det er ikke faste mål. Lad indholdet bestemme længden, og fjern gentagelser frem for at tale hurtigere for at ramme en bestemt varighed.
Planlæg optagelsen med få, konkrete stikord
Et manuskript behøver ikke være skrevet ord for ord. Til en enkel video kan et ark med stikord til begyndelsen, forklaringen og næste handling være nok. Skriv først den sætning, der fortæller seeren, hvad optagelsen hjælper med. Fortsæt med de oplysninger, som er nødvendige for at forstå budskabet. Gem baggrundsstof, der ikke har betydning for modtagerens opgave, til en anden sammenhæng.
Forestil dig en forening, der skal forklare, hvordan medlemmer tilmelder sig en arbejdsdag. Åbningen kan fortælle, hvad tilmeldingen gælder. Midten kan vise, hvor man vælger tidspunkt og opgave. Slutningen kan forklare, hvornår tilmeldingen skal være sendt. Der er ingen grund til først at bruge et halvt minut på foreningens historie, hvis den ikke har betydning for tilmeldingen.
Skriv i talesprog, hvis du vælger et fuldt manuskript. Læs teksten højt, og byt lange konstruktioner ud med almindelige vendinger. En sætning, der fungerer i et dokument, kan være vanskelig at sige naturligt. Brug konkrete ord. Bed seeren trykke på den blå knap nederst frem for blot at fortsætte processen.
Notér også, hvilke billeder du skal optage. Hvis du nævner et håndtag, bør seeren kunne se det tydeligt på det tidspunkt. Sørg for, at genstande, lokaler og eventuelle medvirkende er klar. Optager du en skærm, skal private beskeder, kundenavne og andre uvedkommende oplysninger være fjernet eller skjult, inden optagelsen begynder.
Få styr på lyd, lys og et roligt billede
En telefon kan bruges til mange enkle optagelser, men omgivelserne har stor betydning for resultatet. Begynd med lyden. Sluk for støjende apparater, luk døren, og lyt efter ventilation eller trafik. Optag en kort prøve, og afspil den med hovedtelefoner. Så kan du høre, om stemmen er tydelig, eller om telefonen står så langt væk, at rummets klang fylder mere end ordene.
Placér kameraet stabilt på et stativ eller en fast overflade. Når du taler direkte til kameraet, kan linsen være omtrent i øjenhøjde. Se ind i linsen, når du henvender dig til modtageren. Kig på dine stikord mellem optagelserne i stedet for at læse fra et papir langt ude til siden. Du behøver ikke få hele forklaringen i kassen på én gang.
Brug gerne dagslys fra et vindue foran dig eller lidt til siden. Et vindue lige bag hovedet kan få ansigtet til at fremstå mørkt. Se på skærmen, før du går i gang, og kontrollér både ansigtet, baggrunden og de genstande, der skal vises. Et ryddeligt udsnit er ofte nok. Hele lokalet behøver ikke være gjort klar til fotografering.
Optag i korte sekvenser med små pauser før og efter talen. Det giver plads til at klippe. Ved en demonstration kan du først filme hele arbejdsgangen og bagefter tage nærbilleder af de bevægelser, som ellers er svære at se. Kontrollér optagelserne, inden du pakker udstyret væk eller stiller tingene tilbage.
Gør videoen klar til visning og senere rettelser
Redigering handler i begyndelsen mest om at fjerne det, der forstyrrer forklaringen. Klip ventetid, fejlstarter og gentagelser væk. Behold de pauser, der giver seeren tid til at forstå et trin. Musik og grafiske effekter er ikke nødvendige i en praktisk vejledning. Bruger du musik, billeder eller andre elementer fra andre, skal du have de nødvendige rettigheder til den konkrete brug.
Tilføj undertekster, så ordene også kan læses, når lyden er slået fra. Automatisk tekstning kræver gennemsyn. Fagudtryk, navne og tal bliver ikke altid gengivet korrekt. Kontrollér især oplysninger som datoer, beløb og knapnavne. Sørg desuden for, at teksten ikke dækker de hænder eller detaljer, som seeren skal følge.
Se den færdige version på den type skærm, modtageren forventes at bruge. En tekst kan være tydelig på en stor computerskærm og vanskelig at læse på en telefon. Bed gerne en person uden kendskab til emnet om at se optagelsen. Spørg bagefter, hvad vedkommende skal gøre, og hvor forklaringen eventuelt blev uklar. Det giver mere brugbar feedback end blot at spørge, om videoen var fin.
Gem både den færdige fil og materialet, du har redigeret i. Brug filnavne, som angiver emne og version, og notér, hvem der skal rette indholdet, hvis noget ændrer sig. En vejledning til en tilmeldingsside skal eksempelvis kontrolleres igen, når knapper, frister eller felter bliver ændret. Læg en påmindelse i kalenderen, hvis optagelsen indeholder oplysninger med en kendt udløbsdato.
